Havepavilloner – vælg den helt rigtige når du skal
investere i en havepavillon!
Vælger du den klassiske havepavillon fra byggemarkedet eller bygger du en i eget design, i
samarbejde med en god tømrer? Det handler om hvilket udtryk du leder efter, når du leder blandt de mange
forskellige havepavilloner på markedet. Der er luftige havepavilloner og der er de klassiske lysthuse, og
begge kommer i mange forskellige udgaver. Nogle er romantiske andre er enkle. Det er op til din egen stil,
hvordan din havepavillon skal se ud!
Havepavilloner har altid været populære. I fordums tid var de forbeholdt de adelige. De satte havepavilloner op
i deres haver eller parker og brugte det som et sted hvor de kunne få fred til at være dem selv eller hvad de nu
ellers fandt på. Der er nok en grund til, at de også går under navnet lysthuse. En havepavillon er i princippet et
lille havehus. De kommer i mange forskellige størrelser og priser, så der er noget for enhver smag. Da haven igen
har fået meget betydning for brugeren, er havepavilloner kommet på mode igen.
Tjekliste for havepavilloner:
- Designet
- Hvor mange kvadratmeter skal den være?
- Plads til opstilling af din havepavillon
- Hvor ofte kommer du til at bruge den?
- Hvad er budgettet?
- Hvilket materiale skal din havepavillon laves i?
Havepavillon i træ
Når vi taler om havepavilloner i træ, så er der et stort udvalg at skulle vælge
imellem. Derfor er det en god ide, allerede fra start, at spore dig ind på hvad det er du leder efter. Har du
kun brug for et lille sted hvor du kan sidde og læse en bog, så er det måske ikke nødvendigt at lede efter en
kæmpe 8-kantet havepavillon når en lille 4-kantet kan være nok. Samtidig skal du være klar over den
vedligeholdelse havepavilloner kræver. Det er et hus der skal stå ude 365 dage om året. Derfor skal
havepavillonen kunne klare lidt af hvert.
Indretning
I sommerhalvåret kan en havepavillon være et dejligt sted for både børn og voksne. Det kan være en hule for
børnene, som kan lege for sig selv og det kan være et afslappende rum for de voksne. Mangler du plads i dit hjem og
får overnattende gæster, kan en havepavillon være et fint gæsteværelse. Om efteråret kan en havepavillon være et
hyggeligt sted at befinde sig, når regnen siler ned. Går du hele vejen, og installerer varme og evt. en brændeovn
får du et ekstra rum, som kan bruges det meste af året. Havepavilloner kan også betragtes som et anneks til
huset.
Priserne på
havepavilloner
|
Selvom de fleste af havepavilloner i dag produceres på maskine, så er de stadig
relativt dyre og jo større du vil have den, desto mere skal du regne med at punge ud. Det er ikke unormalt at
en havepavillon koster fra 8.000 kroner og opefter. Fordi havepavilloner i træ bliver produceret i så mange
forskellige størrelser og modeller, så varierer priserne også meget. Nogle af de billigste kan du finde til
omkring 6.000 kroner, men så får du heller ikke ret meget for pengene. Skal du op i nogle af de store
8-kantede versioner, så skal du regne med at betale omkring 30.000 kroner eller mere.
Principielt er der ingen grænser for hvordan du kan få din havepavillon til at se ud hvis bare du er klar på at
betale prisen. De fleste vælger dog en af de færdigproducerede løsninger, men der er intet i vejen for at få en
arkitekt og en tømrer til at konstruere din helt egen havepavillon.
Hvor køber du en havepavillon?
Er du tilfreds med én af de færdigproducerede havepavilloner og vil du gerne have en der er til at betale, så er
byggemarkederne, gode bud at starte med. Byggemarkedet har ofte en eller flere forskellige havepavilloner til salg
og ofte til en rimelig pris. Er du heldig at falde over et udsalg eller måske kommer når sommersæsonen er ved at
være slut og folk ikke længere tænker i havehuse, så kan det være, at du kan finde et til en attraktiv nedsat pris.
Spørg personalet i haveafdelingen, de ved bedst! Vil du gerne have et stort udvalg af forskellige havepavilloner,
så skal du desværre finde nogle af de mange specialist butikker der sælger havepavilloner. Mange af dem har
websider hvor de viser deres forskellige varer, men det er altid en god ide, at tage ud til dem og se produktet i
virkeligheden. Fordi der er tale om en specialist butik, så skal du regne med en pris der er lidt højere end
ellers. Til gengæld kan du forvente bedre service og rådgivning, samt et udvalg der gør, at du ikke anskaffer dig
en havepavillon som alle andre også har. Din havepavillon bliver unik og får måske misundelige blikke fra andre der
ar ladet sig nøjes med en standard havepavillon fra det lokale byggemarked.
Sitemap
|